lørdag den 12. juli 2014

Så prøver jeg igen....

og hermed følger en lille opdatering siden jeg stoppede her på bloggen.
Jeg er sørme blevet sygeplejerske, d
et blev jeg den 18 juni 2014, så nu kan jeg endelig ånde lettet op efter det hårde pres der har været på mine skuldre de sidste 6 mdr. Ens egen forventning har nok været det største pres, men det hjælper jo også til at holde en i ørene. Så har jeg ligeledes gennemført mit første halvmarathon, lillebælt halvmarathon med 8000 andre løbere. Det var simpelthen kanon fedt. Jeg havde min kæreste, mor hendes kæreste, min far og hans kæreste med til at heppe på mig. Det var simpelthen så fedt med et personligt heppekor.
Min tid blev 2.05 og det er selvfølgelig ikke jordens bedste tid, men jeg er ret tilfreds da målet var 2.15 :-)
Jeg har et nyt halvmarathon i sigte, eller faktisk to. Et her i Århus den 7 september og så igen den 29 marts i Berlin. Så jeg er nok blevet lidt bidt af det.


I forhold til kosten har jeg de sidste 3 mdr haft svært ved at  være den LCHF'er jeg gerne vil være. Når det så er sagt, så holder jeg vægtgen trods store indtag af kulhydrater og sukker, hvilket jo har været yderst lækkert. Det betyder selvfølgelige også jeg derfor har lidt svære ved at komme tilbage på rette spor.
MEN jeg savner LCHF og dens fantastiske sidegevinster. Det er faktisk dem der gør jeg vil tilbage, jeg vejer nemlig 68 kg i gennemsnit, hvilket er helt okay og det sidste jeg er utilfreds med, handler mere om opstramning end vægttab.
 De sidegevinster som LCHF giver mig er renere hud( ja også selvom det er fedt jeg indtager), meget blødere hud, ingen oppustet mave=ingen prutter, ingen smerter optil eller under min menstruation, mere energi, at jeg kan styre min lyst til sukker og søde sager og der er sikkert noget jeg har glemt.
Men det er i hvert fald nogle af de sidegevinster, jeg savner helt vildt!  

Nu er jeg klar til at få det implementeret 100% igen, så fedt bliver min energikilde. Jeg skal starte nyt job her i uge 31 og så vil jeg gerne have lagt mig nogle gode vaner for lækre og lette madpakker.

Men håber I vil læse med igen og I er selvfølgelig velkommen til skrive både herinde, på min mail eller fange mig på Instagram (kathstjernholm)
Super god søndag til jer :-)