mandag den 24. februar 2014

Chedder Taco - mexicansk mad

Herhjemme elsker vi mexicansk mad. Tortillas med hele molevitten. Det er ikke umuligt som LCHF'er.
Der er mange opskrifter på madpandekager, ved Madbanditten har en.
Denne gang ville jeg dog bruge at bevæge mig ud i nogle taco skaller, af en art.
Jeg har flere gange lavet chips af chedder og de er ret gode. De passer perfekt til sådan en omgang her.  
 Riv rød chedder på rivjernet. Læg små portioner på bradepanden. Ikke for meget for det flyder ud når det smelter. 200 grader i ovnen i ca 10 min. Skal gerne tage en gylden farve og ikke kun være smeltet. De bliver først sprøde når de er afkølet, så medregn det lige i tiden. 
 Oksekød skal der til. Chili, rødpeber, løg, hvidløg, salt og peber. Man kan mikse det man har lyst til. Vi kan godt lide det smager af noget og gerne lidt stærk. Det kan mine små drenge også godt lide.
 Sådan ser chipsene ud, når de er afkølet - virkelig lækre og klart Mikkel og Simons favoritter. Der ryger i hvert fald en del ned af dem. Guacamole og creme fraise er typisk dyppelse til disse.   
 Selve tacoskallen laves på præcis samme måde som chipsene. 
 En masse revet ost, placeres på bagepladen, efterfølgende lagde jeg den hen over en skål. Formede den godt ned omkring og lod den afkøle og stive af der. Det drypper en del med fedt fra chedderen, så læg evt noget under. Den fik ca 12 min i ovnen ved 200 grader varmluft. 


Volia - en lækker mexicansk ret. Vi manglede helt sikkert guacamolen, men havde ikke fået købt avocado.
Det kan tage lidt tid lige at lave tacoskålene men resten er jo nemt. Kødet passer næsten sig selv
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar