fredag den 21. februar 2014

Romkugler

Jeg har en yndlingskage. Var nok en af grundene til jeg kom over de 100 kg da jeg ventede min første dreng :-D ROMKUGLER.
Haha jeg elsker det simpelthen og tror aldrig jeg kan få nok, eller bliver forkvalmet i det. Har heldigvis aldrig fået en udfordring, på hvor mange jeg kan spise, men er ikke i tvivl om jeg kan rydde de fleste bagere her i Randers for deres lager af Romkugler :-P

Nå men nu hvor man har en blog, som folk følger med på, er man også "tvunget" til at udvikle, forsøge og eksperimentere lidt. Så hvorfor ikke give sig i kast med romkuglerne. 
Jeg har aldrig lavet romkugler selv. Har altid tænkt det er for besværligt, fordi der jo skal tørre kagerester i = man skal bage en kage FØRST og så vente nogle dage, før dejen til romkuglerne kan laves. 

Men nu skulle det være :-) 
Grundkagen består af:
2 æg
2 spsk sukrin gold
100 g smeltet smør (usaltet)
1 tsk vaniljepulver
2 tsk bagepulver
2 spsk raw kakaopulver - brug alm hvis det er - men husk og tjek kulhydrater.
1 dl mandelmel(blend dit eget med mandler)
1 spsk kokosfibre (kan erstattes af 1 spsk husk) 

Dejen er som alm. kagedej. Ikke tynd men med god fasthed.
Hæld den i en lille kageform, eller en  6-7 muffins forme - fyld formene halvt op. Bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft, i ca 10-15 min.

Jeg lod kagerne stå ude på køkkenbordet i 2 dage, så de ku blive tørre. Ved ikke om det gør en forskel :-)






Romkugledejen:
2 dl fløde
200 g MØRK chokolade (jo højere jo mindre kulhydrater)
3 dl kokosmel
1 dl hasselnødder blendet til mel (Husk det ikke er 1dl malet mel, men hele nødder)
4 spsk Sukrin Gold
1 dl stærk kaffe
2 spsk mørk rom eller rom essens
1 tsk vaniljepulver

Smelt chokoladen i fløden, tilsæt sukrin gold, kaffe og rom tilsættes når chokoladen er smeltet. Rør godt.
Blend hasselnødderne og kom de tørre ingredienser sammen i en skål. 


Vend de tørre med de våde ingredienser. Vend det godt. Brug evt håndmixer.
Så skal dejen en smule på køl - max 2 timer. Tror mine stod 1 time.
Da jeg skulle forme kuglerne måtte jeg tilføre lidt vand på mine hænder for at få det til at klistre bedre sammen og så sad kokos'en også bedre på :-)

Jeg fik 24 stk. I mellem str. :-) De er lækre - Jesper mener ikke de smager som rigtige romkugler. Jeg synes min dej blev lidt til den tørre side og kan smage mandelmelet mere end regnet med. Måske man skal tilføre 3 dl fløde eller reducerer lidt i mandelmelet.
Det må blive et forsøg til næste gang. Synes stadig de er gode :-) Og tror de er væk inden for kort tid. Mine børn er nemlig også vilde med                                            dem og bliver deres fredagsslik i aften :-)
















Indhold pr romkugle ved 24 stk. 
Kcal 183
Kulhydrat 8g
Sukker heraf 1g
Fedt 17g
Protein 2g

Ingen kommentarer:

Send en kommentar